Opskrift: Iskaffe med espressoshot

Trænger du til smagen (og virkningen) af kaffe, men har ikke lyst til en skoldhed kop i sommervarmen?

Så skal du da have et glas iskaffe!

Der findes et væld af opskrifter derude, som du kan boltre dig i: cold brew, instantkaffe, espresso, dalgona, med og uden mælk - osv. osv.

Denne opskrift på iskaffe er en af de helt simple af slagsen. Men det gør den nu ikke mindre lækker! I denne variant har vi brugt et dobbelt shot af vores espresso Doce Diamantina.

Here goes.

Ingredienser til iskaffe til 1 person:

1 shot espresso

sukker / honning / sirup

3-4 isterninger

mælk

Sådan gør du:

  1. Lav et frisk espressoshot (single eller dobbelt, alt efter hvor stærk du vil have din iskaffe)

  2. Tilsæt sukker / honning / sirup efter behov. Vi bruger en lille teske rørsukker

    NB! Selvom du normalt ikke søder din kaffe, kan det være en god ide at gøre det med iskaffen. Kaffe - selv rigtig god kaffe - har tendens til at blive bitter, når den rammer noget koldt. Det vejer sukkeret op for her.

  3. Fyld isterningerne i et stort glas og hæld espressoen over

  4. Top glasset med mælk

  5. Rør rundt og nyd din iskaffe!

Det tager kun få minutter at lave denne iskaffe. Sæt igang!

Vil du være flue på væggen?

Så følg med på vores sociale medier og hold dig opdateret!

Varen er tilføjet til dine favoritter